Erhvervsrettet konstabeluddannelse – Spørgsmål og svar

Hvem er uddannelsen lavet til?
Uddannelsen er tilrettelagt nye konstabler, og i første omgang er det de 140 konstabler, der begynder i deres HRU til december, der får tilbudt uddannelsen. 

For kamptropperne drejer det sig om 140 konstabler – 75 i Haderslev, 45 på Bornholm og 20 i Høvelte.

De 140 konstabler pilottester uddannelsen, men alle nye konstabler får uddannelsen. Det vil sige, at der begynder nye konstabler på uddannelsen hvert halve år – men altså første gang i december 2021.

Får de nuværende konstabler lov til at gennemføre uddannelsen?
Det korte svar er ja. Spørgsmålet er, hvornår det præcist sker. Der er enighed blandt Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og HKKF om, at der skal laves en overgangsordning, så nuværende konstabler ikke skal vente for længe på at komme i gang med uddannelsen. 

Da ingen kan få lov at afslutte hele uddannelsen, før første hold har gennemført fagprøven, vil der gå en årrække før også de nuværende konstabler er i mål. Men planen er, at nuværende konstabler kan tage dele af uddannelsen sideløbende med de nye konstabler. Det endelige setup er ikke på plads endnu, men forventes klart i første halvår 2022.

Går tiden til undervisning fra de øvrige aktiviteter i Forsvaret – eller bliver de lagt oveni?
Uddannelsen består af 31 til 34 ugers opkvalificerende uddannelse. De første tre uger ligger efter HRU’en og før SRS’en og erstatter anden uddannelse/træning, som gennemføres i dag. 

Under SRS er der cirka seks ugers opkvalificering, som gennemføres integreret med eksisterende militær uddannelse og træning. Herudover er der seks ugers opkvalificering, som erstatter eksisterende militærtræning. 

Under de tre år i SRS’en ligger der seks ugers uddannelse mere til de, som mangler kvalifikationer i dansk og matematik. De erstatter også øvrige aktiviteter.

Fagprøven er sat til at tage en uge og ligger efter de tre år i SRS. Den bliver altså lagt oveni. Dernæst er der 16 ugers specialisering, som bliver lagt efter fagprøven. Det er også ”nye uger”, og de erstatter derfor ikke andre aktiviteter.

Nogle påpeger, at der i forvejen er meget travlt derude – at der er for få hænder til for meget arbejde. Det er rigtigt. Men det er et problem, man bliver nødt til at løse – ved enten at tilpasse opgaverne eller rekruttere flere konstabler. Det må ikke betyde, at man ikke kan uddanne sig. Målet med uddannelsen er jo blandt andet at give soldaterne mulighed for at udvikle sig og få papir på sine kompetencer – og det skulle gerne være med til at fastholde flere på sigt.

> Læs også: Erhvervsrettet konstabeluddannelse – sådan kommer det til at se ud

Hvad kan jeg bruge uddannelsen til bagefter?
Da uddannelsen laves i samarbejde med erhvervsskolerne, sikrer man, at den holder et fagligt niveau og en struktur, som man genkender fra det civile. Uddannelsen vil give direkte adgang til en række job og mulighed for at søge merit, hvis man ønsker at læse videre. 

Merit betyder, at man slipper for at gennemføre en række fag på den nye uddannelse, fordi man allerede har dem med sig fra uddannelsen i Forsvaret. Det betyder med andre ord, at man kan gennemføre sin nye uddannelse hurtigere end normalt.

Da de 16 ugers specialisering og seks af ugerne under SRS’en er valgfrie (inden for en række definerede emner, selvfølgelig), vil der være forskel på, hvor meget merit den enkelte kan få, hvis man ønsker at læse videre ude i det civile. 

Har du for eksempel ikke taget et eneste mekanik-fag, men i stedet fokuseret på eksempelvis sikkerhed og beredskab, så vil du selvfølgelig ikke få lige så meget merit på en uddannelse til automekaniker, som den konstabel, der har valgt at fokusere på mekanik og teknologiforståelse under sin uddannelse. Men alle vil stadig kunne få merit for en række af de almene fag – ligegyldigt, hvilken erhvervsuddannelse de måtte ønske at tage efterfølgende.

De 16 uger med specialisering er dynamiske. Det vil sige, at de områder, man kan vælge imellem, hele tiden tilpasses til beskæftigelsesbehovet i samfundet. Det gør man for at sikre, at konstablerne får en uddannelse, der i videst muligt omfang giver direkte adgang til et job inden for deres specialisering. 

Får man løn som faglært, når man er færdig med uddannelsen?
I første omgang er hele diskussionen om løn taget ud af drøftelserne om uddannelsen. Det har været vigtigt for HKKF at sikre etableringen af uddannelsen først, så den ikke blev bremset i angsten for, at den bliver for dyr. Den kommer stadig til at koste både tid og kroner og ører, men det er alle parter indstillet på.

Eventuelle nye løn- og ansættelsesforhold (som følge af den nye uddannelse) vil HKKF drøfte med Forsvarets Personalestyrelse (FPS) på et senere tidspunkt, når vi har et større indblik i udfordringerne og et bedre grundlag for drøftelserne. Det skal dog ikke være en hemmelighed, at HKKF klart mener, at faglærte soldater bør få løn som faglærte. Den kamp fortsætter.

Ledelsen stritter imod, hvad gør vi?
Det er altid svært at implementere nyt og måske særligt i en organisation som Forsvaret med de stærke traditioner og hierarkier, der eksisterer her. 

I HKKF forventer vi ikke, at alt glider perfekt fra dag ét – men vi forventer, at arbejdsgiver gør en indsats. Både Forsvarskommandoen og Hærkommandoen er en del af samarbejdet og beslutningerne omkring den nye uddannelse, derfor ser vi det også som en selvfølge, at de tager ejerskab for uddannelsen og tror på projektet.

Det regner vi med – og håber på – også vil forplante sig hos ledelserne lokalt. Som medlemmer af HKKF kan I bidrage ved at hjælpe dem med at forstå, hvorfor uddannelse og udvikling er vigtigt for jer.