Det Faglige Hjørne: Har du styr på 11-timersreglen?
Formålet med 11-timersreglen er at sikre, at ingen som følge af træthed eller udmattelse udgør en fare for sig selv eller kollegaerne.
11-timersreglen sikrer, at du får den nødvendige daglige hvileperiode. Arbejdsgiveren skal således planlægge, at du altid får minimum 11 timers sammenhængende hvile inden for en periode på 24 timer. Perioden på 24 timer begynder, når du møder på arbejde.
Møder du eksempelvis klokken 8.00, kan du arbejde frem til klokken 21.00. Den daglige hvileperiode er således fra klokken 21.00 indtil næste morgen klokken 8.00 – i alt 11 timer. Vær opmærksom på, at du også har krav på et fridøgn hvert syvende døgn.
Det er muligt at nedsætte den daglige hvileperioden fra 11 til otte timer, men det skal aftales, inden man gør det.
Har du spørgsmål om 11-timersreglen eller andre retningslinjer, så kontakt HKKF’s faglige team på telefon 33 43 21 78 eller e-mail: fagligtteam@hkkf.dk.
> Læs også: Aftale på plads om honorering for coronaindsatser