Da man fra politisk hold besluttede, at 700 mand skulle danne en ny bataljon med udgangspunkt fra kasernen i Slagelse, røg soldaternes almindelige rettigheder lige så hurtigt ud til højre, som soldaterne selv røg ind på kasernen – og det gik stærkt.
”Jeg bør ikke skulle ringe til min fagforening for at spørge, om det kan passe, at 11-timers-reglen ikke længere findes,” siger Ashia, der arbejder som kontorhjælper ved bataljonen.
Ligesom mange af hendes kollegaer har hun fået at vide, at både ferielov og arbejdsmiljøloven var sat ud af spil. Det var bare ikke tilfældet, for der var ikke kaldt force majeure, og soldaternes almene rettigheder blev derfor brudt uden god grund.
”Dem, der skal udføre arbejdet og blive her til klokken 20 om aftenen, får pludselig at vide en fredag klokken 15, at de også skal arbejde i weekenden,” fortæller Simon, der er fungerende fællestillidsrepræsentant for konstabelgruppen på kasernen.
”NATO’s krav har været 30-dages beredskab, men så bliver det pludselig besluttet i Forsvaret, at det skal være blot fem dage. Hvorfor skal vi løbe så stærkt, når det ikke er nødvendigt? Hvis det bliver nødvendigt, skal vi nok arbejde og blive klar,” understreger han.
> Læs også: Det Faglige Hjørne: Har du styr på 11-timersreglen?
Løb for satan – men glem alt om tillæg
11-timers-reglen var selv sagt ikke sløjfet, selv om det var den historie, der blev fortalt – og derfor har soldaterne arbejdet alt for meget.
”Jeg tror, det største problem har været, at der ikke er nogen, der har vidst noget. Det hele har virket meget uprofessionelt, og det er derfor, at frustrationerne er så store. Hver gang vi har haft spørgsmål, har vi ikke kunne få svar,” siger Ashia og tilføjer, at man bliver nødt til at stole på det, man får at vide ovenfra, fordi der er så mange regler for soldaternes arbejde, at det kan være svært at gennemskue ens rettigheder.
Da man fra soldaternes side gjorde opmærksom på problematikken, blev soldaterne sat til at afspadsere en uge. De skulle dog lige være klar på telefonen, hvis man pludselig fik brug for dem – man ville bare ikke udbetale dem tilkaldetillæg.
Som soldaterne pointerer, så har man jo ikke rigtigt fri, hvis man kan kaldes på arbejde med kort varsel – så er det meget svært at disponere over sine fridage i hvert fald. Og man undrer sig over, hvorfor man – hvis det er så vigtigt, at man står klar – ikke har ret til sine tillæg.
”Når vi er på arbejde, så er det ramme alvor, og vi kan glemme alt om vores ferie og så videre. Men når vi skal betales for at være på kald i vores afspadsering, så vil de ikke rigtig,” siger Ashia.
Ifølge Simon blev det således kun det såkaldte ”nøglepersonel”, der kunne få tildelt tillæg, og man droppede at have konstablerne på kald.
”Hvis alle befalingsmænd og førere blev kaldt ind mandag, ville der så gå en uge, før alle konstablerne ville komme, og så er der ikke længere tale om fem-dages-beredskab. Beredskabet er åbenbart ikke så vigtigt alligevel, når der kommer penge i spil,” siger han.
> Læs også: Er der skilsmisser eller opsigelser i luften?
Er det bare en leg?
Soldaterne på kasernen føler sig udnyttet – at deres omstillingsparathed og loyalitet bruges til at presse citronen, selv om det egentligt slet ikke er nødvendigt.
”Man spiller hele tiden på vores loyalitet over for systemet, fordi folk vil gerne arbejde. Soldaterne vil gerne være her, de vil gerne blive dygtigere, og de vil gerne hjælpe hinanden,” siger Simon og fortsætter:
”Vi har en soldatermæssig stolthed, der gør, at uanset hvilken opgave vi får, så klarer vi den til UG. Men jeg kan være bange for, at der nu kommer en ligegyldighed, hvor man siger: Så ramte jeg ikke lige 10 skud præcist, men det er også lige meget, for det er jo bare noget, vi leger”.
Både Aisha og Simon er enige om, at der er noget i planlægningen, der bare ikke fungerer. Informationerne kommer ikke ordentligt gennem strukturerne ovenfra, og så ender man med nogle meget uheldige situationer.
”Yderste konsekvens vil være, at produktet, vi leverer, bliver dårligere, og vores uddannelsesniveau bliver ringere. Et eksempel kan være, at vores sygehjælpere ikke gider gå op i at få lagt forbindingen rigtigt, hvis det er bare noget, vi leger. Det er sat meget på spidsen, men det er nødvendigt,” siger Simon .
Han bakkes op af Aisha, der håber, at man med denne manøvre for alvor har fået kastet lys over nogle af de helt store problemer i Forsvaret:
”Jeg er personlig ked af, at det er gået ud over os, men jeg tror, at det er godt for Forsvaret. Jeg tror, det er gået op for nogle, at der skal ligge en ordentlig plan klar til det her beredskab næste år”.
Af praktiske hensyn har vi valgt kun at medtage soldaternes fornavne i artiklen.
> Læs også: HKKF's formand: Forsvaret skal investere i bedre vilkår
