Nyheder

Aftale på plads om honorering for coronaindsatser

En aftale er på faldet på plads mellem HKKF og Forsvarets Personalestyrelse. Den sikrer en ekstraordinær honorering til de soldater, der har ydet en særlig indsats i forbindelse med støtte til Styrelsen for Forsyningssikkerhed og til Sundhedsstyrelsen.
Foto: Forsvarsgalleriet - Tue Skals / Forsvarskommandoen.

Fire, otte, tolv – det lyder som begyndelsen på firetabellen, og det er det på sin vis også. Når det kommer til den ekstraordinære honorering, som Hærens soldater kan få for at deltage i landets coronaindsatser, skal man dog lige gange med 1.000.

Man får 4.000 kroner for at arbejde med indsatserne i op til 14 dage, 8.000 kroner for at arbejde med indsatserne i op til en måned og 12.000 kroner for at arbejde op til to måneder med indsatserne.

Det har taget tid at få aftalen på plads, og som altid kunne processen havde været bedre. I HKKF så vi gerne, at Forsvaret havde lyttet mere og for eksempel været åbne over for at indføre dagstakster.

> Læs også: Hærens Corona-indsats har været en sejlads på ukendte farevande

Dagstakter eller perioder

Som aftalen er skruet sammen nu, bliver man honoreret for perioder: 

  • Arbejde fra 1 til 14 dage giver 4.000 kroner.
  • Arbejde fra 15 til 29 dage giver 8.000 kroner.
  • Arbejde fra 30 dage og op til to måneder giver 12.000 kroner.

Den ekstraordinære honorering gælder fra første december 2021 til udgangen af januar 2022. I februar frem til april går en ny to-måneders-periode i gang, hvor man bliver honoreret efter samme model. 

Honorering for perioder skaber ifølge HKKF en ulighed blandt medlemmerne, hvor den dér har arbejdet én dag med indsatserne får det samme, som den der arbejder 14 dage med indsatserne. Havde man indført dagstakster, ville det ifølge HKKF være blevet lidt mere fair. 

> Læs også: Voxpop: Hvordan har Covid-19 påvirket soldaternes hverdag?

Kampen værd

I forbundet er man dog glade for at være nået igennem med en aftale, der sikrer den enkelte en honorering, der rent faktisk kan mærkes på bankbogen. 

Den ekstraordinære honorering er markant højere end Gefiontillægget, hvad den ifølge HKKF’s ledelse også bør være. Og det viser, at det er værd at tage kampen og presse på for retfærdige vilkår – også når det holder hårdt. 

Det rammer dog stadig soldaterne og deres daglige arbejde hårdt, når de trækkes ud til disse former for opgaver, men et fornuftigt vederlag er et plaster på såret.

> Læs også: Soldater kommer i stigende grad til at tackle atypiske opgaver

Siden er sidst opdateret: 20.02.23 kl. 14.17

Andre nyheder