Forsvarets manglende problemløsning går ud over soldaternes arbejdsmiljø

Der er ting, såsom insektmiddel og burnpits, der ikke ligefrem skaber et godt arbejdsmiljø, men taktisk set er need to have. Så er der hæve-sænke-borde, som er rigtig nice to have, selv om man kan klare sig uden, når man er en dreven soldat. Og så er de ting, der bare ikke giver mening. Såsom for store uniformer.

”Vi oplever, at der laves regler, uden at der tages højde for, at der for eksempel er tunge ting, som man ikke kan være to om at løfte i praksis, men som stadig løftes højt op med håndkraft,” siger våbenmekaniker i Forsvaret, Jens Jessen.

”Tag maskingeværet. Det vejer 25 kilo, og det skal løftes tre meter op på piranhaen, hvor en anden skal tage imod det. For begge involverede er det et virkelig dårlig løft,” siger han.

Kasser med ammunition kan veje op til 40 kilo og er også svære at bære to personer. Heldigvis er gaffeltrucks til ammunitionen begyndt at blive mere udbredt, men eksempelvis har man på Jessens værksted også fået en sugekop til at løfte ammunitionskasserne, og selv om den er for stor og dermed ubrugelig, er den ikke blevet udskiftet.

Jens Jessen fortæller, at der er masser af ting, som er uhensigtsmæssige, når man er soldat, såsom sløringsnet på 60 kilo, der skal foldes ud over en piranha, hvilket nogle gange skal gå ret hurtigt. Men det er også er en del af charmen, at det at være soldat skal være lidt mere råt end andre jobs.

”Der er dog visse no goes. For eksempel er vi efter de unge, når de i kådhed springer ned fra piranhaen,” forklarer Jens Jessen og fortsætter:

”Det kan virkelig smadre knæ og lænd. Og på værkstedet har vi også fokus på brug af slibebriller, høre- og åndedrætsværn, for det glemmer de unge også. Så måske soldater burde lære vigtigheden af sikkerhed og gode løft, for det er jo en måde til at undgå, at de er totalt smadrede i kroppen, når de som mig når slutningen af 30’erne.”

> Læs også: HKKF's formand: Forsvaret skal investere i bedre vilkår

Hierarkiet er et problem

I HKKF’s Arbejdsmiljø- og Udrustningsudvalg ved man godt, at arbejdsmiljø og praktik ikke altid hænger sammen, men det er ikke rimeligt, at soldaterne ofte skal vente længe på at få de hjælperedskaber, de mangler. 

”For eksempel skulle soldaterne have nye uniformer, og i mellemtiden havde man ikke indkøbt nok forsyninger af de gamle. Det betød, at soldaterne i en længere periode ikke kunne få uniformer i deres størrelse,” siger Kurt Brantner, der er formand for udvalget og næstformand i HKKF.

”Selv om det er gået i orden, og det kan virke som en lille ting, var det selvfølgeligt vigtigt for soldaterne at have tøj på, der passede. Så sådan noget får tilliden i arbejdspladsvurderingerne til at falde, fordi soldaterne føler, at ledelsen er ligeglad,” siger han.

Også hierarkiet er, ifølge arbejdsmiljøudvalget, ofte årsag til de problemer, som soldaterne oplever ude på kasernerne. For har man har et problem, går man som konstabel til sin oversergent, som går til kaptajnen, og sådan ryger det længere og længere op. Men når problemet så når toppen, er det ofte gået fra et væsentligt problem til et ubetydeligt, fordi mellemlederne ikke har lyst til – eller kan have svært ved – at fortælle, hvor grelt det egentlig står til. Og derfor ender soldaterne med at løfte for tunge ting på forkerte måder, gå i alt for stort tøj og tro, at ledelsen er komplet ligeglad.

”Når soldater bliver 50 år, er de ved at være slidt op, men det bliver der ikke taget hensyn til – mekanikeren skal stadig kunne løbe det samme, og kontormedarbejderen skal stadig kunne slæbe rundt på 42 kilo. Arbejdsgiveren siger ofte, at krigen ikke tager hensyn til vores fysik og helbred, men Forsvaret burde,” siger Kurt Brantner og uddyber:

”Det giver ikke mening at blive ved med at jagte dem, som er nedslidte, for de kan ikke klare det og ender med at forlade Forsvaret. Så hvis nu Forsvaret kunne erkende, at både alder og slitage har sine naturlige begrænsninger, så ville tingene nok hænge lidt bedre sammen. Vi skal jo ikke alle kunne det samme, ikke engang i krig.” 

> Læs også: Hvad gør du, hvis du opdager et arbejdsmiljøproblem? 

For små sko

Der er også de lavthængende frugter, som spiller ind i et godt arbejdsmiljø. Såsom at der er sæbe på toiletterne, at der bliver gjort ordentlig rent, og at der er lys i lamperne. Men også her kommer bureaukratiet i vejen, for som det er nu, skal man på kasernerne kontakte Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES), når man skal skifte en pære. Og når Forsvaret får et arbejdsmiljøpåbud, sker det ofte, ifølge udvalgsformanden, at der sker en udsættelse, frem for at det bliver løst med det samme.

”Kommandovejene er simpelthen for lange og bureaukratiske, og der går for lang tid fra, der kommer et påbud, til tingene bliver løst,” siger Kurt Brantner. 

Fra arbejdsmiljøudvalget lyder det, at man har set, at der er gået op mod tre, seks eller syv år.

Så kan det virkelig være rigtigt, at man skal diskutere sikkerhedssko? At man ikke bare udskifter 20 liters vandflasker med femliters? At man skal bede om lov til at skifte en pære? At man ikke bliver skånet, når man er nedslidt? 

Kort sagt handler det ikke om at gå i for små sko, men at skoene faktisk er for små, og ”det kan soldaterne bare ikke være tjent med” – lyder det fra Kurt Brantner.

> Læs også: Urimeligt: Soldater sætter livet på spil, men tjener det samme som en på mindsteløn