Urimeligt: Soldater sætter livet på spil, men tjener det samme som en på mindsteløn

Nej. Sygeplejerskernes svar var klart, da Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne fremlagde et mæglingsforslag, som begge parter ellers havde nikket til. For sygeplejerskerne havde fået nok. Nok af dårlige arbejdsforhold, skæve arbejdstimer og for lav løn.

Som soldat kender man alt for godt til de tre parametre. Men hvor de to første er en uundgåelig del af pakken, er den sidste et levn fra fortiden. For hvor sygeplejersker er faguddannede og en del af tjenestereformen, er soldater ufaglærte og ikke en del af tjenestemandsreformen, som har indplaceret offentlige grupper på 40 forskellige lønrammer. I stedet blev de i begyndelsen af 1970’erne lønindplaceret, og her ligger årsagen til, at soldaterne traditionelt set er endt med at blive forfordelt i forhold til andre sammenlignelige grupper.

”Lønnen er for lille, når man ser på soldaternes kompetencer og opgaver,” siger Kurt Brantner, næstformand i HKKF:

”Sygeplejerskerne havde god grund til at markere sig, men sammenligner man med dem, får soldater endnu mindre i løn og arbejder under endnu værre og langt farligere forhold. Ærlig talt så får soldaterne løn, som var de kanonføde.”

> Læs også: HKKF's formand: Forsvaret skal investere i bedre vilkår

Otte år med samme løn

Soldaterne løser en lang række af daglige opgaver rundt om i Danmark. Siden terrorangrebet i 2017 har de bevogtet den københavnske synagoge, og under covid-19-pandemien stod de eksempelvis for callcentre, at lukke de ydre grænser og hjalp med problematikken omkring minkene. Alligevel har soldater kun fire løntrin: Et for ufaglærte op til 35 år (K35), et for ufaglærte op til 60 år (K60), et for faglærte og et for korporaler.

”De fleste begynder som soldat, når de er i start 20’erne. Der er spændingen i jobbet det vigtigste, og lønnen føles OK, fordi det er deres første job. Men otte år efter får de stadig samme løn, og her har de i mellemtiden fået andre forpligtelser, og så rækker lønnen bare ikke længere,” forklarer Kurt Brantner.

Er du ung, menig soldat tjener du godt 21.000 kroner uden tillæg om måneden, og så stiger din løn afhængig af rang, og om du er faglært. Bliver du udsendt, får du et udetillæg, men også her er det differentieret afhængigt af grad – det vil sige, om du er befalingsmand, menigmand og så videre.

”Årsagen ligger i Forsvarets hierarki, men det er decideret uretfærdigt, at erfaring ikke tæller. For alle kan jo ikke blive faglærte mekanikere eller korporaler, og alle bliver ikke udsendt,” siger Kurt Brantner:

”Det, som soldater skal kunne efter tre år i hæren, er sammenligneligt med, hvad en håndværker skal kunne efter tre år. Alligevel får de en langt lavere løn, blandt andet fordi de ikke har papir på deres kompetencer. Men en god soldat burde jo koste penge, ligesom en god håndværker koster penge. De sætter trods alt deres liv på spil for Danmark.”

Arbejdsgiverne bør tænke langsigtet

Henning Jørgensen er arbejdsmarkedsforsker og Professor Emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han er enig i, at det kan virke uretfærdigt, at soldater får så lidt i løn, selv når de både har erfaring og praktisk uddannelse bag sig. Men årsagen er også meget enkel, og den ligger i netop manglende papir på uddannelse.

”Desværre er det sådan i Danmark, at det er helt nødvendigt med uddannelse, fordi det er vejen frem til alt andet i vores samfund. Den danske fagbevægelse har haft et enormt fokus på uddannelse på godt og ondt, og derfor får soldaterne ikke en højere løn, medmindre de får papir på det, de kan – så enkelt er det,” siger Henning Jørgensen.

Men professoren kalder det også kortsynet ikke at tænke på soldaternes fremtid. For det handler om langt mere end, at soldaterne kan løse visse opgaver – det handler om fastholdelse.

”Den personalepolitik, som Forsvaret lavede for nogle år siden, blev jo heller ikke til det store – også her manglede der fokus på at uddanne soldaterne. Men der er et kæmpe problem med rekruttering og især fastholdelse, for soldaterne forlader hæren, når de er i 30’erne, fordi de ikke kan leve med den lave løn og dårlige forhold,” siger Henning Jørgensen:

”Så arbejdsgiverne har heller ikke gjort noget for at hjælpe soldaterne, så de vil gøre klogt i at se lidt længere ud i fremtiden. For det handler jo ikke bare om, at nogle soldater skal skyde kanoner af, det handler om, at arbejdsgiverne skal kunne fastholde de gode medarbejdere, og det gør man trods alt nemmest ved at investere i dem.”

> Læs også: Et år med kamp til stregen

Staten skal træde til

I HKKF nikker næstformand Kurt Brantner genkendende til det med fastholdelse og mener, at det er på tide, at ikke kun arbejdsgiverne, men også regeringen, får øjnene op for det vigtige arbejde, som soldater udfører.

”Vi skal nok få rekrutteret, for der er altid unge, der drømmer om et job i Forsvaret. Men fastholdelsen er et kæmpe problem. For det er bare demotiverende at få den samme løn år efter år – så mister man momentum og finder på noget andet,” siger Kurt Brantner.

I nogle år har arbejdsgiverne alene kunnet henvise til den decentrale løn – altså lokale forhandlinger om kvalifikationstillæg og engangsvederlag. Men heller ikke det er holdbart, mener næstformanden, fordi det, ifølge ham, aldrig har været tænkt som en lønudligning eller et værktøj til fastholdelse, men en mulighed for, at man lokalt kan belønne den ekstraordinære indsats. Så vil man fastholde de gode soldater, er det på tide, at der på højt plan ses på lønnen.

”Vi har brug for en saltvandsindsprøjtning, og Staten må åbne kassen. Vi har over 4.000 konstabler, der er medlem af HKKF – det er ikke dem, der vælter statens lønbudget,” siger Kurt Brantner:

”Vi kræver ikke alverden – vi vil ikke vil kræve en fordobling, men vi vil heller ikke acceptere 200 kroner. Det skal derop, hvor man kan begynde at sammenligne med grupper, der ligner os. Det vil ikke kun være rimeligt, men også en investering i fremtiden.”