En servicehund har halveret Ricos medicinforbrug

Af Marie Nissen. 

Rico Charis Madsen har levet isoleret i en stor del af sit voksne liv. Men det ændrede sig for seks år siden, da han fik servicehunden Mico. 

”Uden ham ville jeg være væsentlig mere ensom. Der har været mange ting, jeg ikke har kunnet, så jeg havde nok stadig siddet her og kigget ud ad vinduet,” siger han. 

Han var udsendt første gang som 19-årig til Kroatien i 1994. I dag er han diagnosticeret med svær PTSD. Han bad om hjælp med det samme, da han kom hjem, men der skulle gå ni år, før han i 2003 fik konstateret og anerkendt sin PTSD. 

”Jeg havde det ikke særlig godt, da jeg kom hjem efter første udsendelse. Når jeg havde det dårligt, gik jeg ud og købte en sixpack med øl. Efter at have drukket dem, så kunne jeg sove,” fortæller den 49-årige veteran. 

Men han blev i Forsvaret, fordi det kunne han finde ud af. Det var nemmere for ham at være udsendt end at være herhjemme, for i Forsvaret kunne han tage en form for maske på.  

Foto: Privat.
Før Rico Charis Madsen fik sin servicehund, var han meget isoleret. Han kunne gå flere dage uden at spise, fordi han ikke havde kræfter til at handle.

> Læs også: Hos Livlinen går ingen veteraner forgæves

Mico er altid med 

Rico Charis Madsen fik den sorte labrador Mico gennem et projekt på Svanemøllen Kaserne. De var fem veteraner, der hver fik en hundehvalp, og som en del af projektet skulle de tre gange om ugen til træning med hundene. 

”Jeg var så dum at tro, at det var hunden, der skulle til træning, men det var mig. Det var sundt for mig, for der skulle jeg lære at tøjle nogle følelser og mit temperament. Hvis først jeg bliver sur, så går Mico væk. Bagefter får jeg dårlig samvittighed, og så går det op for mig, at jeg er nødt til at lave noget om. På den måde er han god til at bremse mig,” fortæller Rico Charis Madsen. 

Mico hjælper ham med stort set alt. Han er med, når Rico Charis Madsen skal ud at handle eller hen til kommunen, når han skal tage offentlige transportmidler eller til sociale arrangementer.  

”Jeg er ikke så god til at være steder, hvor der er mange mennesker, så der har jeg ham altid med. Han afleder min opmærksomhed. Han kan mærke på mig, hvis jeg bliver presset, så søger han min opmærksomhed,” fortæller han. 

Faktisk hjælper Mico ham så meget, at han har mere end halveret sit forbrug af angstdæmpende medicin. Sovepiller er han stort set holdt op med. 

”Han vækker mig om natten, når jeg har mareridt. Det er rigtig godt, for så kan jeg lige sætte mig ind i stuen, ryge en cigaret og lige falde ned. Bagefter kan jeg gå i seng igen. Før i tiden kom jeg så langt ud i mareridtet, at jeg vågnede med hjertebanken, jeg kunne ikke få luft, og tårerne trillede. Jeg ville ikke kunne sove mere den nat, så han har redet meget nattesøvn for mig,” siger Rico Charis Madsen.

Servicehunde hjælper

Der er ingen tvivl om, at Rico Charis Madsen har stor gavn af at have en servicehund. Og præcis hvad, servicehunde gør ved veteraner med PTSD, er forskere fra Aarhus Universitet i gang med at undersøge i et nyt forskningsprojekt i samarbejde med Veterancentret. 

“Det er en del af et større projekt, hvor vi forsøger at blive klogere på, hvordan dyr påvirker os. Man bruger efterhånden dyr mere og mere som terapeutisk hjælpemiddel både med besøgshunde på plejehjem, servicehunde og terapihunde,” siger Karen Thodberg, der er seniorforsker ved universitetet. 

Hun fortæller, at der gennem årene er blevet lavet undersøgelser af, hvordan dyr påvirker mennesker psykisk. Men studierne er af svingende kvalitet, og de er meget små. Derudover er der ikke mange, som har undersøgt, hvordan dyrene påvirker mennesker på fysiologiske mål. Og det er netop det, som forskningsprojektet skal undersøge. 

”Alt, man læser i undersøgelser, peger på, at servicehunde hjælper. De gør ens hverdag nemmere, man kommer ud blandt mennesker, og man sover bedre. Det vil vi gerne gå i dybden med. Vi vil gerne blive klogere på samspillet mellem veteraner og servicehunde, og om deres aktivitet påvirker hinanden. For eksempel om hunden også vågner om natten, hvis dens ejer enten vågner eller har mareridt,” forklarer seniorforskeren.  

Da Fagligt Forsvar talte med Karen Thodberg havde de haft fire veteraner gennem projektet, men de søger løbende flere deltagere – også veteraner, der ikke har en servicehund. Forskerne måler veteranernes stresshormoner ved hjælp af spytprøver, og deres aktivitetsniveau og søvnkvalitet via en slags avanceret skridttæller.

> Læs også: En hverdag med PTSD

Foto: Privat. Servicehunden Mico er altid med, når Rico Charis Madsen skal ud. Når hunden får sin orange vest på, så ved den, at den er på arbejde.

Kan mærke angstanfald 

Det er svært for Rico Charis Madsen at svare på, hvad det præcist er, som Mico kan, men den sorte labrador kan på en måde læse ham og hans følelser.  

”Han kan mærke på mig, når jeg har en dårlig dag. Så er han ikke længere væk fra mig en halvanden meter. Jeg må ikke engang lukke døren, når jeg skal på toilettet, så piber eller gør han. Når jeg har en god dag, lusker han bare lidt rundt og hygger sig,” siger han.  

Rico Charis Madsen fortæller, at Mico også kan føle, når han får et angstanfald, længe før han selv ved det: 

”Han springer op ad mig, hyler og slikker på mig. Fem eller 10 minutter efter begynder jeg at ryste. Han bliver hos mig og hænger med sin overkrop over mig med sit hoved oppe ved mit. Han snakker og slikker på mig for at prøve at få mig ud af det”.

På den måde har Rico Charis Madsen lært, at når Mico reagerer, skal han sætte sig i sofaen og få ro på. 

Generelt har Mico ændret hans liv. Rico Charis Madsen har stadig dårlige dage, men han er blevet bedre til at leve og håndtere dem. Det havde han ikke kunnet uden hjælp fra hans servicehund, hvilket også er grunden til, at han frygter den dag, hvor han ikke længere har Mico.