”Mission Letland” lægger pres på hjemmefronten
Et halvfyldt glas med vand bliver ikke mere fyldt af, at vi drikker af det. Det giver sig selv. Tager du en tår, så er der mindre tilbage. Det samme er tilfældet med Hæren, når vi sender 800 mand til Letland. Vi kommer simpelthen til at mangle folk herhjemme.
I udgangspunktet er det selvfølgelig fint, at vores folk skal af sted. Det er det, vi er trænet til. Men det giver altså nogle store udfordringer, når man i forvejen flere steder kun har fyldt strukturen op med 85 procent. Vi mangler konstant 10 til 15 procent soldater i Hæren. Og det betyder, at folk i forvejen knokler, for at få enderne til at mødes derude.
Nu skal vi så undvære endnu flere soldater herhjemme. Det vil få konsekvenser – både for den enkelte soldat, for kvaliteten i de opgaver, der skal løses, og for Danmarks sikkerhed.
Er svaret så, at man ikke længere kan sende soldaterne ud? Nej, selvfølgelig ikke. Men man har i alt for mange år skåret, sparet og forringet forholdene for de danske soldater – og nu vil man så have fuld valuta for pengene. Sådan hænger verden bare ikke sammen.
> Læs også: Er der skilsmisser eller opsigelser i luften?
Vi har massive problemer med fastholdelse i Forsvaret. Vores folk stikker simpelthen af – væk fra alt for lav løn, usunde arbejdsforhold og alt for stort arbejdspres. Vi slider vores soldater op, inden vi for alvor får taget dem i brug til dét, de er trænet til.
800 mand i Letland frem til udgangen af 2023 betyder højst sandsynligt, at vi skal sende folk af sted i tre hold. Det er vores frygt, at man bliver nødt til at udsende de samme folk flere gange. Og det er uholdbart inden for sådan en kort periode. Det gør det svært for dem at opretholde et velfungerende familieliv – og soldaternes relationer er allerede under pres, som vores folk i NRI-beredskabet også pointerer her i bladet.
Derfor er det altafgørende, at man fra politisk hold får sat skub i arbejdet med driften af Forsvaret. Helt konkret skal vi have fyldt strukturerne op. Lad os tilbyde alle de, som ønsker at fortsætte efter værnepligten, en plads i HRU – og lad os med det samme se på løn, arbejdsvilkår og uddannelsesmuligheder. Times up – vi kan ikke vente længere. Vi er som land nødt til at sætte hurtige, konkrete initiativer i gang, der kan styrke fastholdelsen af vores erfarne soldater og sikre, at der er penge til at bemande vores strukturer med 100 procent.
Samtidigt bliver vi nødt til at se på vores ambitioner. De skal simpelthen matche vores ressourcer. Det er en kliche at sige, at man ikke kan blæse og have mel i munden samtidigt – men altså, det kan man ikke. Og selv om vores soldater er trænede, seriøse og omstillingsparate, så er de ikke overmennesker. De har også begrænsninger – og de har også brug for at gå på arbejde uden at gå i stykker.
Tom Block
Forbundsformand, HKKF.
> Læs også: Forkert lønplacering: Et generelt problem i Forsvaret
