Danskerne siger ’ja tak’ til øget forsvarsbudget
Det danske Forsvar og Danmarks sikkerhedspolitik er i den grad kommet på den politiske dagsorden efter Ruslands invasion af Ukraine.
Krigen i Ukraine har også haft betydning for danskernes holdning til forsvarsbudgettet. Det viser en meningsmålingen, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.
Ifølge meningsmålingen mener 61 procent af vælgerne, at forsvarsudgifterne i Danmark skal hæves til to procent af BNP, mens 13 procent er uenige. Til sammenligning var 40 procent af danskerne i 2018 enige i, at forsvarsbudgettet skulle hæves.
Det er markante tal, mener Christine Nissen, forsker i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
”Men holdningsændringen er også drevet af bekymring for vores egen sikkerhed. Mange er simpelthen bange og er derfor glade for, at flere lande øger forsvarsudgifterne og samtidig vil styrke det europæiske samarbejde på forsvarsområdet,” siger hun til Jyllands-Posten.
> Læs også: Milliarder til Forsvaret kan vise vejen for det kommende forsvarsforlig
En stærk alliance
Et øget forsvarsbudget er vigtigt i både krig og fred, siger forbundsformand for HKKF, Tom Block. Det er nemlig med til at sikre vores suverænitet og sikkerhed.
Han forklarer, at vi i Danmark er sikre, men hvis vi fremadrettet skal opretholde følelsen af sikkerhed hos befolkningen, skal vi levere det, vi har lovet.
”Når vi lever op til vores internationale forpligtelser, er det med til at styrke den fælles forsikring, der er i NATO. En stærk alliance sender et signal til andre om, at de ikke skal lægge sig ud med os,” siger Tom Block og afslutter:
”Det at vi opretholder vores forpligtelser er også med til at sikre tryghed hos borgere i de andre NATO-lande".
Et politisk flertal indgik i begyndelsen af marts en aftale, der sikrer Forsvaret en stor pose penge. Aftalen betyder, at Danmarks forsvarsbudget skal udgøre to procent af BNP i 2033. Det vil komme til at koste omkring 18 milliarder kroner ekstra om året.