Ammunition og reservedele på lager samt mere i løn og bedre faciliteter til soldaterne.
HKKF’s ønskeliste til et udsultet Forsvar er lang. Ønskerne er ikke nye, tværtimod har fagforeningen peget på en række problemer i det danske forsvar i lang tid.
Krigen i Ukraine har imidlertid skabt politisk opmærksomhed på tilstanden i Forsvaret. I løbet af de kommende år vil politikerne derfor give det danske forsvar en større milliardindsprøjtning.
”Det viser, at politikerne endelig har forstået, at det koster mere at drive et velfungerende Forsvar, end man hidtil har været villig til at betale,” siger forbundsformand i HKKF, Tom Block.
Hvordan pengene skal prioriteres, er politikerne og Forsvarets ledelse i gang med at finde ud af. For HKKF er den vigtigste opgave hele tiden at få de relevante parter til at forstå, hvad de rette prioriteringer bør være.
”I øjeblikket indkalder vi løbende de politiske partier til møder, hvor vi forklarer, hvordan vi mener, pengene bør prioriteres. Hvad det ender med, ved vi ikke endnu, men også ledelsen er ved at forstå, hvilken vej vi bør gå. Jeg vil blive overrasket, hvis der ikke kommer nogle af vores ønsker med,” siger Tom Block.
> Læs også: Danskerne siger "ja tak" til øget forsvarsbudget
Milliarder på vej til Forsvaret
I begyndelsen af marts præsenterede Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti en forsvarsaftale, der sikrer Forsvaret en milliardindsprøjtning.
”Den europæiske sikkerhed er truet. Danmark skal være rustet til den nye situation," lød begrundelsen.
Aftalen sikrer Forsvaret 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023. Pengene skal blandt andet gå til forhøjet beredskab og skal dække aktuelle økonomiske ubalancer i forsvaret. Derudover gør politikerne det til en bunden opgave at hæve Danmarks forsvarsbudget til de gyldne to procent af BNP inden udgangen af 2033.
Ifølge Tom Block bør de kommende syv milliarder bruges på at tage det første skridt i forhold til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads.
”Vi skal have de tre essentielle ting på lager: ammunition, udrustning og reservedele. Bagefter skal der skabes bedre vilkår for soldaterne,” siger han og fortsætter:
”Det er svært at være tålmodig, når vi føler, at vi er skåret helt ind til benet, men det er vi nødt til at være, samtidig med at vi forsøger at lægge pres på politikerne".
Politisk opbakning
Ønsket om at få fyldt Forsvaret materielle lagre møder politisk opbakning særligt fra de borgerlige partier i Folketinget.
”Forsvaret har i mange år været udsat for besparelser, og det kommer til udtryk nu,” siger Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt, til Berlingske.
Der er hårdt brug for pengene, og på den baggrund har Det Konservative Folkeparti ifølge Berlingske bedt forsvarsminister Morten Bødskov (S) om at nedsætte en arbejdsgruppe af militære fagfolk, som skal vurdere, hvad Forsvarets har behov for.
Ifølge Tom Block har NRI-beredskabet i høj grad vist, at Forsvaret er presset. Han mener ikke, at det er godt nok, at man kun kan fylde strukturen op på 85 til 90 procent, og at man er nødt til at skrabe ind fra højre og venstre for at få fyldt op. Men fyldte lagre er ikke kriteriet for succes.
”Aftalen bliver først en succes, når politikerne begynder at gøre noget, der er til gavn for personellet, og når vi har en økonomi, der rækker til en 100 procents struktur,” siger Tom Block og fortsætter:
”Politikerne skal afsætte midler, så der er plads til lønforhandlinger. Vi skal have EKU bredt ud, der skal styr på soldaternes faciliteter og arbejdsmiljø. Er det på plads, så begynder det at ligne noget”.
> Læs også: Et år med kamp til stregen
Baner vejen for forlig
Drøftelserne om milliarderne er kun begyndelsen. Snart venter forhandlingerne om det kommende forslagsforlig. Ifølge Tom Block kan forsvarsaftalen vise vejen for den vigtige forligsaftale.
”De her penge giver mulighed for at skabe et godt udgangspunkt til forsvarsforliget, hvor vi virkelig kan sætte skub i tingene og få skabt en god og attraktiv arbejdsplads for vores soldater,” siger han.
Ifølge det nuværende forsvarsforlig er det aftalt, at Danmark i 2023 bruger 1,5 procent af BNP på Forsvaret. Det svarer til 29,8 milliarder kroner. Det skønnes, at Danmarks forsvarsbudget vil stige til 52,5 milliarder kroner, når målsætningen øges til to procent frem mod 2033.
