Nyheder

Der er ikke længere en frist for at få second opinion af speciallæge

PTSD-ramte veteraner kan fortsat søge om at få en second opinion af en speciallæge, hvis man førhen har fået afvist sin sag om at få anerkendt sin PTSD som en arbejdsskade.
Foto: Sanne Vils Axelsen.

Den 1. januar 2018 blev det besluttet, at PTSD-ramte veteraner skulle have muligheden for at søge om en såkaldt ”second opinion”, hvis deres sag om at få anerkendt sygdommen som en arbejdsskade var blevet afvist. Det blev vedtaget som led i regeringens initiativer på veteranområdet.

Second-opinion-ordningen stod til at udløbe efter fem år, men det er nu blevet offentliggjort af AES, at der ikke længere er en frist for at få en second opinion fra en speciallæge.

Tilbage i foråret 2022 havde 12 procent af ansøgere, der fået deres sag genoptaget, fået anerkendt deres PTSD som en arbejdsskade. Det svarer til, at på de fire år, som ordningen havde eksisteret, havde 22 soldater fået anerkendt deres PTSD grundet en second opinion.

Selvom det ikke lyder af meget, har det stadig en stor betydning for de 22 soldater – men også for de veteraner, som endnu ikke har fået en anerkendelse af deres PTSD, men kan se, at ordningen kan gøre en stor forskel.
Second-opinion-ordningen er også understrege, at PTSD kan være et meget mudret sygdomsbillede og være svært at udrede.

Du kan få din sag genoptaget, hvis:

  • Du er veteran
  • Du tidligere har været udsendt til krigsdeltagelse
  • Du har en psykisk sygdom
  • Din sag tidligere har været afvist
  • Du ikke tidligere har fået en second opinion

Hvis du søger om at få genoptaget din sag, vil en speciallæge lave en ny lægelig vurdering af din psykiske sygdom og de belastninger, du har været udsat for under udsendelsen. Den bliver lavet uafhængig af den tidligere psykiatriske undersøgelse.

Har du spørgsmål til ordningen, eller har du brug for hjælp til at søge om second opinion af din sag, så ring til vores arbejdsskadeteam på 33 93 65 22, eller send dem en e-mail på arbejdsskade@hkkf.dk

Du kan også læse mere om second-opinion-ordningen på hjemmesiden for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring her. 

> Læs også: Veteranerne får en ny livline

Siden er sidst opdateret: 14.02.23 kl. 15.14

Andre nyheder