Du kender måske udtrykket ”You have the right to remain silent” fra amerikanske politiserier. Men ved du, hvordan du skal stille dig, hvis du selv bliver anholdt eller sigtet for en forbrydelse? Eller hvis du eksempelvis bliver udsat for en disciplinær sanktion såsom irettesættelse, advarsel, bøde, forflyttelse eller i værste fald afskedigelse?
Det er ubehageligt at blive anklaget for noget, som man mener, at man enten ikke har gjort, eller sanktioneret, hvor man har et andet syn på sagen. I disse situationer er det menneskeligt at have behov for at forklare sig eller at give sin version af sagen.
Men her er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal forholde dig - og nok endnu vigtigere, hvad du IKKE skal gøre.
Først og fremmest er det vigtigt, at du i straffe- eller disciplinærsager som noget af det første, og før du forsøger at forklare dig, kontakter en advokat eller HKKF's faglige medarbejdere. HKKF har et godt samarbejde med advokat Jakob Buch-Jepsen, hvis kontaktoplysninger du kan finde nederst på siden.
I sit virke som advokat og HKKF's samarbejdspartner oplever Jakob Buch-Jepsen ofte, hvordan medlemmer har udtalt sig til politi, militærpoliti eller auditøren (myndighederne, red.), inden de har talt med ham eller os.
Ofte er det dog svært selv at overskue konsekvenserne af ens udtalelser, og det kan udmønte sig i uheldige episoder - ikke mindst fordi myndighederne, ifølge Jakob Buch-Jepsen, ikke altid er helt så tydelige omkring rettighederne, som man kunne ønske sig.
> Læs også: Kasseeftersyn skal sikre styrkelse af Forsvaret
Kend dine rettigheder
Reglerne er dog langt hen ad vejen klare. Hvis myndighederne vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke en bestemt person for at have begået en forbrydelse, sigter myndighederne vedkommende for forbrydelsen. Bliver du sigtet, fortæller myndigheden dig derfor også, hvilken forbrydelse du er sigtet for.
Som sigtet i en straffesag eller anmeldt i en disciplinærsag, har du en række rettigheder, som det er forventet, at myndighederne oplyser dig om. Herefter er det altså frivilligt, om du, udover formaliteter, vil udtale dig til myndighederne i sagen.
Det betyder, at du altså ikke har pligt til at bidrage med oplysninger til sagens opklaring. Desuden er det ikke nødvendigvis klogt udtale sig, før du har rådført dig med HKKF eller advokat - også selvom du er sikker på, at du ikke har gjort det, som du beskyldes for.
Under formaliteter hører dog, at du har pligt til at oplyse stamdata - det er dit navn, adresse og fødselsdato. Hvis du ikke gør det, når du bliver bedt om det, risikerer du nemlig både at få en bøde og blive anholdt. Dermed er rådet fra HKKF, at du oplyser din stamdata og herefter ringer til HKKF eller en advokat, inden du gør mere.
Din advokat kan hjælpe
Som sigtet har du som udgangspunkt ret til selv at vælge en forsvarer. Du kan vælge at lade din forsvarer rådgive dig om, hvorvidt du bør udtale dig til myndighederne. Dog skal du være opmærksom på, at afhøringen af dig vil indgå i sagen, hvis du vælger at udtale dig.
Vær også opmærksom på, at du i visse disciplinærsager kan anmode om advokat.
Selvom det er frivilligt at udtale sig, har du dog krav på at blive hørt. Det er en vigtig information, hvis du eksempelvis mener, at det er afgørende for at varetage dine interesser. Det betyder, at du kan vælge at udtale dig om sagen og de oplysninger, der indgår i sagen, hvis du ønsker det - men ingen kan tvinge dig.
Før du dog vælger at udtale dig, vil vi råde dig til at rådføre dig med din advokat, i tilfælde af at advokaten ønsker at søge om aktindsigt i de beskyldninger som eventuelt foreligger mod dig på skrift.
Du eller din forsvarer kan også bede myndighederne om at foretage efterforskningsskridt, som I mener, er relevante for sagen. Det kan for eksempel være afhøring af vidner eller tekniske undersøgelser – fingeraftryk, DNA-spor, indhentelse af teleoplysninger eller optagelser fra videoovervågning.
> Læs også: Øremærket barsel – nye regler for børn født den 2. august 2022 og derefter
Ransagning af beboelse
Hvis du har lejet en bolig på en kaserne, må myndighederne kun ransage den, hvis du er mistænkt eller sigtet. Ransagning kræver, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, og ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.
Myndighederne skal som udgangspunkt have en kendelse fra retten, der giver lov til at ransage bolig og husrum. Du kan vælge at give myndighederne lov til at foretage ransagningen, men udgangspunktet er, at myndighederne selv skal få rettens ord for, at en ransagning er lovlig.
Myndighederne kan dog foretage ransagning straks og uden kendelse, hvis myndighederne skønner, at formålet med ransagningen ellers vil forspildes - eksempelvis på grund af beviser, som de mener findes på din bopæl.
Advokat Jakob Buch-Jepsen kan som udgangspunkt kontaktes døgnet rundt på telefon 20422705 og mail: jbj@pbelaw.dk. Du er også velkommen til at kontakte os i HKKF's faglige team på telefon 33422178.
