Jeg får ofte spørgsmålet: ”Hvorfor er der så mange udfordringer i Forsvaret?” Hver gang tager jeg mig i at ryste lidt på hovedet for så at svare: ”Fordi vi har det Forsvar, som vi betaler for.”
Det er sandheden. Men den fulde sandhed er, at det ikke er soldaternes skyld.
Vores Forsvar er blevet udhulet hen over 30 år, og efter krigene i Irak og Afghanistan er nedslidningen af materiel og personel kun blevet tydeligere. På trods af det har man aldrig taget ordentligt fat om problemerne eller investeret tilstrækkeligt i Forsvaret og dets personel.
Resultatet er, at vi i dag både mangler personel, ressourcer og materiel, og har et så udhulet Forsvar, at vi ikke engang kan sende et tredje hold til Letland.
På HKKF’s Facebook-side ser jeg ofte medlemmer skrive, at løsningen på fastholdelse er en højere løn. Det er jeg enig i, men det er ikke helt så simpelt. For i dagens Danmark får du løn ud fra uddannelse, og fordi soldater bliver anset for ufaglærte, er lønnen også derefter.
Derfor arbejder vi i HKKF på at få ændret soldaters status fra ufaglærte til faglærte igennem mere uddannelse, og vi ønsker mere kompetence- og karriereudvikling, uddannelsesoptjening og arbejdsmiljø. Alt det vil vi arbejde for kommer ind i en ny HR-strategi for Forsvaret under forhandlingerne af Forsvarsforliget.
I januar i år blev soldaterne taget som gidsler i afskaffelsen af store bededag. Når bladet udkommer, ved jeg ikke, hvad det er endt med, men jeg ved, at vi har gjort, hvad vi kunne for at få regeringen på andre tanker. For når politikerne taler om forsvarspolitik, så må de også levere på det. Det er for useriøst at sætte benspænd på vejen for et forlig, der er så vigtigt, som det kommende forsvarsforlig, og hvor der er behov for en bred opbakning.
Jeg tror på, at den bedste måde at få resultater igennem er ved at gå direkte til dem, som skal tage beslutningerne. Derfor er vi i HKKF i fuld gang med at udbrede en kampagne, der skal påvirke politikerne til at tage de rette beslutninger til gavn for jer medlemmer. Den hedder ”Vi passer på Danmark – hvem passer på os?” og har fokus på, hvilke udfordringer Forsvaret og soldaterne har, og hvad politikerne konkret kan gøre for at løse dem.
Vi kommer som altid til at være seriøse og konstruktive i vores tilgang til det kommende forsvarsforlig, men politikerne og Forsvaret kan også forvente, at vi kommer til at være insisterende på, at de får en større forståelse for Forsvarets udfordringer. Den slidte kliché om, at personellet er den vigtigste ressource, er ikke nok. Tiden er inde til at handle, så det kan føles, at personellet er den vigtigste ressource.
God læsning,
Forbundsformand
Tom Block
