Fagforeninger: Forsvarsforliget får flere unge til at uddanne sig og giver nye karriereveje
Den første delaftale på forsvarsområdet er landet. Her er der fokus på kampkraft, men der er også taget vigtige skridt i for at styrke Forsvarets vigtigste ressource: Soldaterne.
Arbejdet med at genoprette Forsvaret, både hvad angår soldaterne og bygningsmassen, skal gøres færdigt.
Det er positivt, at der langt om længe kommer fokus på uddannelse og karriereforløb igennem hele ens ansættelse i Forsvaret. Med aftalen vil man blandt andet genindføre militære lærlinge.
Det er godt. Det kan nemlig få flere unge til at uddanne sig i Forsvaret og give nuværende soldater nye karriereveje. Men det er ikke gjort med lærepladser og karriereplaner.
Erhvervsrettet konstabeluddannelse
Man bør også genindføre retten til at optjene civil uddannelse under sin ansættelse. Det giver nemlig soldaterne mulighed for at få kompetencer, som de både kan bruge i Hæren, og hvis de senere søger job i det civile – fordi de netop kommer med faglærte kompetencer.
Det vil løfte Hæren, fordi unge ser, at de har reelle karrieremuligheder foran sig. Det er der brug for. Uddannelsesoptjening skal bygges oven på, hvis HR-delen af forsvarsforliget skal batte noget.
Men det helt afgørende er, at pilotprojektet med den erhvervsrettede konstabeluddannelse (EKU) bliver udbredt til hele Hæren. At soldater bliver faglærte, for det er de ikke i dag.
Det undrer os, at EKU'en slet ikke er med i delaftalen. For den rykker for alvor ved Hærens mulighed for at rekruttere og fastholde sine soldater. Samtidig ligger EKU'en helt på linje med regeringens ønske om, at flere unge skal have en erhvervsuddannelse.
Et ordentligt arbejdsmiljø
Enhver, der beskæftiger sig med rekruttering, ved, at hvis man skal fastholde medarbejdere og tiltrække nye, skal rammerne og arbejdsmiljøet være i orden. Det er det ikke i Forsvaret.
Så godt som alle steder er bygningsmassen og faciliteterne så nedslidte på grund af årtiers manglende vedligeholdelse og modernisering, at det er svært at forstå, at Forsvaret vil byde sine ansatte de forhold.
Dårlige og uhygiejniske toiletforhold, der har set sine bedste dage for et halvt århundrede siden, er normalen. Kulde, træk, dårligt indeklima og manglende ventilation er hverdag for mange soldater og civilt ansatte. Og mange konstabler og værnepligtige kan fortælle, at der kun kommer koldt vand ud af den varme hane.
Vi forlanger, at soldaterne skal forsvare os med deres liv, hvis det gælder. Men vi kan end ikke sikre dem et ordentligt arbejdsmiljø i fredstid. Det er ikke i orden.
Det er positivt, at politikerne vil forsætte drøftelserne om renovering af bygningsmassen. For det er slet ikke nok med lappeløsninger
Vi glæder os derfor over, at politikerne nu sætter akut ind for at rette op på en bygningsmasse, der er helt i knæ. Men akutindsatsen imødegår blot de pinligt mange myndighedspåbud, der er givet gennem en årrække.
Der skal mere til – meget mere – hvis bygningerne skal leve op til en moderne standard og overholde arbejdsmiljølovgivningen.
Der skal blandt andet styr på indeklimaet. Toilet- og badeforhold. Bygninger skal klimasikres. Hvis man ønsker, at unge søger ind i Forsvaret, og at de nuværende soldater bliver der, skylder man som ansvarlig arbejdsgiver at tage dem alvorligt og sørge for, at rammerne er i orden.
Derfor er det positivt, at politikerne vil forsætte drøftelserne om renovering af bygningsmassen. For det er slet ikke nok med lappeløsninger.
Vi vil med andre ord kvittere for en god start. Men politikerne må ikke sætte farten ned nu. De skal satse på Forsvarets ansatte, på soldaternes uddannelse og kompetenceudvikling. På arbejdsmiljøet.
De skal bringe Forsvarets kaserner og øvrige anlæg – de ansattes daglige arbejdsplads – ind i dette årtusinde. Det mere end haster. For Danmarks og danskernes sikkerheds skyld.
