Nyheder

HKKF's Kongres: Ny bestyrelse og nye vedtægter

Formand, næstformand og forbundssekretæren genvalgt på kongressen. 3 nye ansigter i bestyrelsen, fortsat fastfrysning af kontingent de kommende 4 år - og en hel del andet blev sagt, gjort og vedtaget på HKKF's Kongres 2024.

HKKF's Kongres 2024 fandt sted d. 17-18 november i Kolding. Det var to interessante  dage med taler, oplæg og snak henover middagsbordene.

Formand Tom Block, åbnede kongressen med en mundtlig beretning, som bl.a. havde fokus på det gode politiske samarbejde, som sikrer, at HKKF kommer igennem med mange af sine mærkesager (EKU og den nye aftalen på veteranområdet som bl.a indeholder omvendt bevisbyrde i sager om veteraner med PTSD-relaterede arbejdsskader). Tom Block berettede dog også om,  at der stadig er kampe at kæmpe: Større respekt og anerkendelse af fag og faglighed, faglært løn, og HKKF's fortsatte arbejde for at sikre, at de næsten 200 milliarder kroner, som forsvaret får frem til 2033, bliver forvaltet bedst muligt.

Læs HKKF's beretning.

Nye vedtægter: Fastfrosset kontingent og repræsentantskabsmøder i bero

På kongressen blev alle vedtægter stemt igennem med stort flertal. Følgende er værd at fremhæve:

  • Kontingentet er fastfrosset på 677 om måneden kr. i de kommende 4 år. Kontingenter har været det samme siden november 2019.
  • Repræsentantskabsmøderne er sat i bro. Det skal frigive mere tid til at lave faktisk arbejde for medlemmerne. De forrige repræsentantskabsmøder stjal meget tid og blev ofte en gentagelse af information, som var leveret på U & I møder og møder med tillidsrepræsentanter. Det er dog stadig repræsentantskabet som er øverste myndighed, og sker der større ændringer, som fx forfald i bestyrelsen, vil der blive indkaldt til repræsentantskabsmøder.

To bestyrelsesmedlemmer takker af - og tre nye ansigter kommer til

Forretningsudvalget blev genvalgt, da ingen modkandidater stillede op. Til gengæld var det kampvalg om de ledige pladser i bestyrelsen, da Kurt Almestrand og Martin Deela ikke genopstillede. Den konstituerede bestyrelse ser derfor således ud:

Forbundsformand: Tom Block

Forbundsnæstformand: Kurt Brantner

Forbundssekretær: Henrik Holm

 

Bestyrelsesmedlemmer:

Rico Adolfssen (genvalgt)

Jørgen Pedersen (genvalgt)

Michael Høy Nedergaard

Lucas Fenris Lidegaard

Hans P. B. Thams (genvalgt)

Lars Toft (genvalgt)

Lillan Knærkegaard  (genvalgt)

Lars Lindkilde 

Finn Falck (genvalgt)

 

Suppleanter

  1. Jesper Bliesmann Mogensen
  2. Henrik Mulberg
  3. Mads Møller Svendsen
  4. Kim Rosenby Christiansen
  5. Steen William Petersen

 

Kritiske revisorer

Anette Nielsen og Rasmus Knudsen

Henrik Kjær og Kim Lund Christensen er suppleanter.

Takketaler og opfordring fra grundlæggeren

På talerstolen takkede alle tre dele af forretningsudvalget for genvalget. Forbundsformand, Tom Block, understregede at de ville blive ved med at være faglige og saglige de næste fire år. Forbundsnæstformand, Kurt Brantner fortalte, at han stadig havde masser af energi og ville gøre sit bedste indenfor arbejdsmiljøområdet. Forbundssekretær, Henrik Holm, sluttede af med at love at gøre sit bedste for at fortsætte arbejdet på bedst mulig vis.

Æresmedlem Svend Erik Larsens, grundlæggeren af HKKF, kom også på talerstolen og sagde:

"Det har været en ren og skær fornøjelse at høre jer og se jer."  Og han afsluttede sin tale med ordene: ” I skal bakke hinanden op. I skal ikke være bange."

Læs mere om kongressen i fagbladet

Du kan læse meget mere om kongressen i det kommende fagblad, så snart er på gaden. Læs bl.a. om talerne fra  FH's formand, Morten Skov Christensen, som havde fokus på et nyt pensionsforslag, og Forsvarsministeriets Personalestyrelses fungerende direktør, Michael Thøgersen, som præsenterede den nye HR-strategi og ønsket om, at Forsvaret skal skabe mere attraktive arbejdspladser og sikre bedre rammer for både nuværende og kommende medarbejdere. Eller læs om kommentarerne fra de delegerede eller formandens beretning for de sidste 4 år.

Siden er sidst opdateret: 29.11.24 kl. 14.24

Andre nyheder