Ferie

Værnepligtige og ferieregler

Som værnepligtig er du omfattet af ferieregler – det gælder også kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår.

Ferieorlov
Værnepligtige får ferieorlov med én hverdag pr. måneds tjeneste. Der bliver indeholdt 1/30 af månedslønnen ved hver lønudbetaling.

Du kan kun holde ferieorlov, hvis tjenesten tillader det. Ferieorloven skal for værnepligtige med tjeneste udover fire måneder tilstræbes planlagt, så mindst fem dage falder i en sammenhængende periode. Fastlæggelsen af perioder skal ske så tidligt som muligt og drøftes nærmere i enhedens talsmandsudvalg.

Hvis du ikke har holdt ferieorlovsdagene ved din tjenestes afslutning, får du 1/30 af månedslønnen for hver ikke-afholdt ferieorlovsdag udbetalt.

Feriegodtgørelse
Som værnepligtig får du 12,5 pct. feriegodtgørelse af din løn i optjeningsåret (optjente skattepligtige ydelser), mens kostpengene er skattefrie. Du bliver beskattet af feriegodtgørelsen, når din tjeneste ophører. Tjenstlig gæld må ikke modregnes i tilgodehavende feriegodtgørelse.

Ved hjemsendelsen skal Forsvaret indsende din feriegodtgørelse til FerieKonto.

 

 

 

Siden er sidst opdateret: 18.04.24 kl. 17.27