I det nedenstående kan du læse om proceduren for anmeldelse af valg til tillidsrepræsentant, fællestillidsrepræsentant, suppleant for tillidsrepræsentant og suppleant for fællestillidsrepræsentant.
Valget af tillidsrepræsentant er først gyldigt, når HKKF har modtaget en anmeldelse og har godkendt valget, og når HKKF har anmeldt valget overfor ledelsen. Derfor er det vigtigt, at du som tillidsrepræsentant sikrer dig, at valget som tillidsrepræsentant er meddelt til HKKF snarest efter valget.
Du skal benytte dette anmeldelsesskema og sende det til HKKF via vores mail hkkf@hkkf.dk snarest efter valg til tillidsrepræsentant.
Valg af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter og meddeles til HKKF via samme anmeldelsesskema som ovenover, som anmelder valget til ledelsen.
Ved valg af suppleant for tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant foretages ligeledes anmeldelse til HKKF, som anmelder valget overfor ledelsen.
Det er ikke nødvendigt at foretage ny anmeldelse ved genvalg.
Efter HKKF har modtaget meddelelse om nyvalg af tillidsrepræsentanter og suppleanter, vil du blive kontaktet af HKKF’s forbundssekretær, som vil informere dig om dine muligheder for at få støtte fra HKKF, og som kan svare på dine spørgsmål. Du vil automatisk blive tilbudt et uddannelsesforløb, som skal klæde dig på til opgaverne som tillidsrepræsentant. Du kan læse mere om uddannelse af tillidsrepræsentanter her.
Hvis du har spørgsmål om valg og anmeldelse af tillidsrepræsentant, er du velkommen til at rette henvendelse til vores faglige team på telefon: 33 43 21 78 eller mail: faglig@hkkf.dk.
Afskedigelse og forflyttelse af tillidsrepræsentanter og suppleanter
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i ”tvingende årsager”, og der gælder særlige procedureregler.
Kontakt altid forbundet i forbindelse med afskedigelse og forflyttelse.