Når du sammen med dine kollegaer tager i skydelejr (SKYPER), har I nogle rettigheder, som din chef skal planlægge efter.
Disse rettigheder er beskrevet via arbejdsmiljøloven og i centrale aftaler, som er indgået mellem HKKF på arbejdstagersiden og FPS på arbejdsgiversiden.
Som tillidsrepræsentant er der forskellige dokumenter, som du skal forholde dig til. I bunden af denne side kan du finde links til det relevante notat, aftale og forståelsespapir.
Notat om arbejdsforhold
I forhold til notatet, der handler om arbejdsforhold og lignende ved ophold i øvelses- og skydelejr, skal du i tvivlsspørgsmål drøfte notatet med enhedens arbejdsmiljørepræsentant. Notatet indeholder en del paragraffer i arbejdsmiljøloven, hvilket en arbejdsmiljørepræsentant og dennes netværk har mulighed for at udfolde.
Da der historisk set har været en del udfordringer med enigheden omkring hviletidsbestemmelserne, er forbundet sammen med FPS enig i nedenstående forståelsespapir, der netop er udarbejdet for at modgå misforståelser.
Forbundet skal rette fokus på:
- §2: Der beskriver formålet med en SKYPER, og at fastslå at det er en tidsbegrænset periode i et skydeterræn og tilhørende lejr.
- §3, stk. 2: At anvendelse af EMT, altid skal fremgå af direktivet
- §3, stk. 4: Informationer om gennemførelse, herunder hviletider.
- §4: Skydeperioder, der gennemføres i udlandet, skal i videst muligt omfang foregå under hensyntagen til forståelsespapiret.
- §5: At der er enighed om, at hviletiden skal overholdes med 11 timers sammenhængende hvile, men hviletiden kan nedsættes til otte timer maksimalt to gange på en uge. Dog ikke to døgn i træk, og der skal gives kompenserende hvile.
Som arbejdsmiljørepræsentant er det vigtigt, at du sætter dig ind i den del af arbejdsmiljøloven, der er beskrevet i notatet nedenfor.
Derudover anbefaler vi, at du drøfter den kommende skydeperiode med enhedens tillidsrepræsentant, således i har en fælles forståelse af både planlægningen og gennemførelsen jævnfør notatet, aftalen og forståelsespapiret.